Metro skriver at Alexandre Lacazette ud fra statistikken egenlig er bedre end Antoine Griezmann, men de understreger samtidig at der er niveau-forskel på de to fodboldligaer.

Af Lasse D. Drescher

Metro skriver at Manchester United bør købe en anden europæisk topangriber, frem for at hente Atletico Madrid-stjernen Antoine Griezmann til Old Trafford. Den topangriber som de mener José Mourinho skal hente til klubben, finder vi hos Ligue 1-klubben Olympique Lyon.

(Photo by VI Images via Getty Images)

Lyon-stjernen Alexandre Lacazette bliver gang på gang rygtet væk fra Ligue 1. Den franske angriber udtalte for nyligt, at det formentlig er tid til at han kommer væk fra Frankrig, og kommer til en ny klub, med nye oplevelser og opgaver.

Det forventes at den 25-årige Lacazette kommer til at koste omkring 515.000.000 kroner, det er samtidig billigere end hvad Griezmann formentlig kommer til at koste. I denne sæson har Antoine Griezmann scoret otte mål i løbet af 20 La Liga-kampe. Alexandre Lacazette har i 18 Ligue 1-kampe scoret 18 mål.

Metro understreger dog samtidig at der er en niveau-forskel mellem La Liga og Ligue 1, men det er stadig en rigtig nydelig statistik, den franske angriber har fået sig.

Læs også: Kurt Zouma afslører: Her er mit rigtige navn