Af Anders Lang Jensen
Det vrimler ikke ligefrem med sydamerikanske stjerner i den engelske Premier League og slet ikke hos Manchester United. Det kan der dog blive lavet om på, da en ung brasiliansk guldfugl render rundt i det franske.
Det drejer sig som den blot 20-årige Bordeaux-stjerne Malcolm. Den unge kantspiller har imponeret stort i den franske Ligue 1 hos klubben Bordeaux, hvor det er blevet til 7 mål i 16 kampe. Brasilianeren kom til fransk fodbold i 2016 fra klubben Corinthians i den bedste brasilianske række.
I denne sæson har Malcolm spillet med stort niveau, hvorfor Jose Mourinho har bedt scouts i klubben om at holde et vågent øje med den unge sydamerikanske sensation. Det har nu angiveligt endt ud i et kommende bud på offensivspilleren i januars transfervindue. Det melder avisen Daily Mirror.
United jagter en kantspiller i det kommende transfervindue, og Malcolm er måske det største ønske på Old Trafford i deres jagt på offensiv nytænkning. Den brasilianske U23-landsholdsspiller er dog ikke en billig herre at lokke væk fra den franske klub.
Et indledende bud skal lyde på hele 30 millioner engelske pund før at Bordeaux er til at snakke med. Hvis deres ønske om en høj pris bliver mødt, kan den 20-årige sydamerikaner være på vej til engelsk fodbold. Bordeaux overvejer dog at udskyde et salg af deres stjerne til sommer.
På Old Trafford ser man Malcolm som den ideelle mand at hente for at få mere kvalitet til offensiven. Bredden skal styrkes, for at kunne indhente en smule af det forspring, rivalerne fra Manchester City allerede har givet sig selv i titelkampen i det engelske.
Udover en offensivspiller ønsker Jose Mourinho angiveligt også en back til truppen i vinterens transfervindue for konstant at øge konkurrencen i truppen og være varsom overfor skader til de højt profilerede stamspillere.