Manchester United-midtbanespilleren, den 30-årige spanier, Juan Mata, kan vende hjem til hjemlandet på en fri transfer. Atlético Madrid er efter sigende tæt på at kunne præsentere ham i spillertrøjen.
af: Emil Plovgaard
30-årige Juan Matas kontrakt på Old Trafford løber ud i sandet i slutningen af denne sæson. Det forventes, at han vil opsøge nye græsgange.
Manchester United står overfor en massiv overhaling til sommer efter store vanskeligheder i denne sæson.
Det kan betyde, at Juan Mata må ud af porten. Det skriver det spanske medie, Sport.
Den tidligere Chelsea-spiller er klar til et gensyn med sit hjemland, hvor han slog igennem hos Valencia.
Sport skriver endvidere, at Atlético i øjeblikket fører kapløbet om den tidligere VM-vinders underskrift.
Diego Simeones mandskab skal forstærkes, hvis klubben skal have en chance for at kæmpe med om titlen i næste sæson.
Mata er ikke den eneste spiller, som bliver smidt ud af Manchester United denne sommer. Også Alexis Sánchez og Marcos Rojo får sparket.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo kommer med forslag til Juventus: Køb disse seks spillere!