Ekspert om City-stjerne: Han bør blive årets spiller i Premier League

Raheem Sterling Manchester City
Skrevet af : Emil Plovgaard

Raheem Sterling har haft en fantastisk sæson i Premier League, og han er en af grundene til, at Manchester City stadig er med i kampen om mesterskabet.

Raheem Sterling Manchester City
Foto: Charlie Crowhurst/Getty Images

Den tidligere Liverpool-anfører, Graeme Souness, har peget på Manchester Citys Raheem Sterling som den bedste spiller i denne Premier League-sæson.

Raheem Sterling scorede sit mål nummer 17 i indeværende Premier League-sæson, efter han scorede to gange i søndagens opgør mod Crystal Palace.

Den engelske landsholdsspiller har været i vanvittig form igennem hele året, og han vurderes af mange til at være favorit til at snuppe titlen som den bedste spiller i Premier League. Han får dog hård konkurrence fra Liverpools Virgil van Dijk.

LÆS OGSÅ: UNITED-REKORD: Så mange penge får Solskjær til transfers

Selvom Graeme Souness er gammel Liverpool-dreng, så er det ikke forsvarsspilleren, han peger på som sæsonens bedste.

Det er derimod Raheem Sterling, der tørner ud for ”konkurrenten” Manchester City til skræk og jag for ethvert modstanderhold.

”Han har været sensationel og bør kun blive bedre,” fortæller Souness til Sky Sports.

”17 mål er ikke nok for ham. Når man kigger på ham, er han ikke den mest kyniske afslutter. Men det kan han acceptere.”

”Han bringer sig selv i situationer, hvor han gerne skulle score mål ofte nok til, at han kommer op på over 20 mål.”

”Jeg tror kun, han bliver bedre og bedre. Der er stadig meget, vi mangler at se fra ham. Jeg havde givet ham årets spiller i Premier League, hvis jeg kunne. Det er der en række grunde til, men dem har vi ikke tid til at gå i detaljer med,” afslutter den tidligere Liverpool-spiller interviewet.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage