Arsenals træner, Unai Emery, har afsløret, at det ene og alene er op til Henrikh Mkhitaryan, om han vil spille med i Europa League-finalen eller ej.

af: Emil Plovgaard

Emery Arsenal

Unai Emery taler sammen med Mesut Özil i en kamp mod Manchester City i begyndelsen af sæsonen. Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Arsenal gav Mkhitaryan et valg om at rejse med til Baku, efter der blev givet vished for hans sikkerhed fra både UEFA og de azerbaijanske myndigheder.

Men i går fortalte han så, at han ikke rejser med truppen til Europa League-finalen. Den skal spilles i Baku, som ligger over 4.000 kilometer væk fra den engelske hovedstad, London.

“Det er dårlige nyheder. Men vi kan ikke gøre noget. Det er en personlig beslutning. Den bliver vi nødt til at respektere. Vi forstår ikke de politiske problemer, men dem bliver vi nødt til at respektere,” siger Unai Emery i dag.

“Jeg talte med Mkhitaryan til morges. Det er en personlig beslutning. Han vil gerne spille, og ønsker at hjælpe os. Men de har talt sammen, hans familie og ham, og han tager ikke med os.”

“Jeg kan ikke tvinge ham til at tage med. Det respekterer jeg også. For mig er det vigtigt at have ham med, for jeg har brug for hans kvaliteter. Men det er ikke op til mig, og jeg respekterer ham 100 procent,” afslutter Emery.

En årelang strid mellem Armenien og Azerbaijan gør, at venskabet mellem de to lande ikke eksisterer. Der har været stor kritik af UEFA for at placere finalen i netop Baku.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser Ajax’ fremtid ud?