Mesut Özil har tidligere på sommeren valgt at stoppe på landsholdet, efter meget kritik over et billede han fik taget med den tyrkiske præsident. Nu fortæller en af Boateng-brødrene om at han har oplevet noget af det samme.

Af Lasse D. Drescher

Det tyske medie Bild skriver, at Kevin-Prince Boateng skulle have udtalt at han forstår Mesut Özil. Arsenal-stjernen har valgt at stoppe på landsholdet, efter den store modstand der har været efter han fik taget et foto med den tyrkiske præsident Erdogan.

(Photo by Catherine Ivill/Getty Images)

Den 32-årige Kevin-Prince Boateng er i øjeblikket spiller hos Serie A-klubben Sassuolo. Boateng har i de seneste par sæsoner forsøgt at finde sit niveau han havde hos AC Milan, men dog har han ikke for alvor formået at tilspille sig en rolle på et stort europæisk hold.

Kevin-Prince Boateng udtaler følgende til Bild:

“Jeg forstår Mesut, fordi jeg selv har været der. For at være ærlig, så var jeg meget overrasket, og jeg havde ikke forventet det. Jeg tror lidt det har været en stress-reaktion, fordi jeg har som sagt selv været der.

Jeg ved hvordan det er, når alle har noget negativt og sige til dig, og kritikken er hård og din familie selv tager part i det. Det trækker dig ned, og du kan ikke lige få styr på dig selv og dit liv.”

Der har været meget tale i medeierne om hvad der er okay, og hvad der ikke er. Specielt efter Mesut Özil fik taget et billede hvor han holder sin egen trøje op, sammen med den tyrkiske præsident Erdogan.

Mange forstår formentlig godt Arsenal-stjernens valg, og det tyder også på at 32-årige Kevin-Prince Boateng forstår beslutningen som Mesut Özil har taget. Da Boateng fortæller om at han har oplevet noget af det samme, tidligere i hans karriere.

Læs også: Chelsea-talent er tålmodig og håbefuld: Jeg skal holde fast i udviklingen