Af Anders Lang Jensen
Hos FC Nordsjælland har de senere år betydet stor udskiftning i spillertruppen, hvor flere af klubbens største stjerner er blevet solgt videre efter gennembruddet i Farum-klubben.
Marcus Ingvartsen, Andreas Maxsø, Stanislav Lobotka og netop nu Emiliano Marcondes som har spillet sin sidste kamp for klubben. Engelske Brentford henter den offensive stjerne til januar måned. Nu kan endnu en stjerne skifte væk.
Det drejer sig om den centrale midtbanestjerne Mathias Jensen. Igennem længere tid har den hollandske storklub Ajax jagtet og fulgt den unge midtbanemand. Hollænderne har tydeligvis kunne lide, hvad de har set fra Jensen. Klubben pønser nemlig på et bud. Det melder avisen BT.
Ajax’ danske superscout, John Steen Olsen, bekræfter over for BT, at man følger FC Nordsjællands kampe med stor interesse. Nordsjælland spiller teknisk fodbold med mange unge spillere. Derfor er det tydeligt, at klubben følger de unge danskere tæt.
” Ja, jeg har været oppe og kigge på FC Nordsjælland flere gange, og der er flere spillere, som er interessante deroppe. Men jeg vil helst ikke nævne navne”, fortæller John Steen Olsen der har scoutet og hentet spillere som Zlatan Ibrahimovic, Christian Eriksen og Kasper Dolberg til Ajax.
Sportsdirektør hos FCN Carsten V. Jensen ved udmærket godt, at der er fokus på de unge drenge i Farum. Holdet har spillet utroligt i dette efterår og er placeret på Superligaens 3. plads efter første halvsæson.
” Jeg kan godt bekræfte, at Ajax er iblandt de mange klubber, der kigger på vores spillere. Og det er ikke overraskende, for vi uddanner spillerne til at spille fodbold på en måde, som Ajax finder interessant.”
” Som udgangspunkt er jeg ikke overrasket over, at der er interesse for vores spillere. Men jeg ved også, at interessen kommer mange forskellige steder fra. Hen over det seneste halvår har samtlige af vores hjemmekampe her gang været besøgt af et sted mellem 20-50 udenlandske scouts, agenter og klubber.”