Vi har ofte hørt historier om personer, som har smidt få kroner på et væddemål og vundet stort, men få har formået at få jackpot så mange efter, at væddemålet blev indgået.
Men det var lige præcis, hvad der skete for Jordon Fawcett fra Liverpool, da han spillede 20 pund i 2010 på, at Wayne Rooney en dag ville returnere til Everton.
Da han havde lavet kuponen, gemte han den i hans mors hus, og tænkte ikke videre over det. Dengang, da han lavede kuponen, var der odds 3,50 på, at Rooney ville skifte til Chelsea, odds 4 på, at han ville skifte til Real Madrid og odds 21 på et skifte til AC Milan. Imens var oddset på et gensyn med Everton 100!
Men for en uge siden, da nyheden blev offentliggjort om Rooneys skifte til Everton, fór han ud for at indløse gevinsten. Men til hans store overraskelse kunne han ikke finde kuponen nogen steder, og her fortæller Fawcett om miseren til Manchester Evening News:
- Jeg ledte overalt for at finde kuponen, da Wayne skiftede til Everton – min bror grinede, men det gjorde jeg ikke. Det var altså mange penge! Det var mit første væddemål nogensinde, så jeg husker det klart og tydeligt.
Utroligt nok, så var Betfred, som væddemålet var indgået med, forstående og efter et kort tjek, og hans håndskrift passede med den på kuponen, fik han tildelt 20.000 kroner.
Den 33-årige Jordon Fawcett, som er far til to, fortæller, at pengene vil blive brugt fornuftigt:
- Oprindeligt havde vi ikke råd til vores bryllupsrejse, men nu er vi i stand til at komme til Mallorca med vores to børn. Jeg er helt oppe at køre!
Rooney selv udtaler, ovenpå returen til barndomsklubben, at han er begejstret for hans fremtid, og mener, at klubben kan nå langt:
- Jeg vender tilbage, fordi jeg føler, at klubben kan bevæge sig fremad og blive succesfulde.” 31-årige Rooney sendte også denne videohilsen på klubbens Twitter-profil:
💙 | @WayneRooney has recorded this message for Evertonians…#WelcomeHomeWayne pic.twitter.com/nPnmni3mJj
— Everton (@Everton) July 9, 2017
Ifølge Daily Mail får den 31-årige angriber halveret sin løn, og må nu nøjes med 1.5 mio. kroner om ugen i forhold til de 3 millioner, som han fik i Manchester United.