Marco Silva fortæller, at han er skuffet over den manglende ros, som Everton har modtaget efter 4-0-sejren over Manchester United i weekenden.

af: Emil Plovgaard

Marco Silva Everton
Foto: Gareth Copley/Getty Images

The Toffees har sejret mod hold som Chelsea og Arsenal, før de også gjorde det af med Manchester United på Goodison Park.

4-0-sejren kom dog mest til at handle om de problemer, som Ole Gunnar Solskjærs mandskab i øjeblikket lider under.

“Det er op til jer (medierne) at give den rette ros og at kigge på begge hold, ikke kun ét.

Men jeg kan ikke ændre alt. Det er ikke mit job. Men hvad jeg kan fortælle jer, er, at når det ikke går godt, er vores det vores egen skyld. Og når det så går os godt, er det ikke længere vores skyld.

Vi gjorde det rigtig godt, vi var kyniske og bestemte i den sidste tredjedel af banen og i de vigtige øjeblikke i kampen,” fortæller han i et interview med FourFourTwo.

Everton ligger i øjeblikket på en niendeplads i Premier League med 49 point efter 35 kampe. Der er to point op til Wolves på syvendepladsen, som onsdag aften gjorde livet surt for Arsenal.

Marco Silva overtog styringen på Goodison Park sidste år. Han kom til klubben efter en periode hos Watford.

LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer