Den tidligere Manchester United-træner, Louis van Gaal, skulle aldrig have solgt klubbens akademispillere, Danny Welbeck og Tom Cleverley. Det mener Rio Ferdinand.

Ferdinand, som nu er ekspert på BT Sport i England, mener, at spillere som Cleverley og Welbeck skulle være blevet i Manchester United.

Sir Alex Ferguson bragte begge englændere til Old Trafford, og både Cleverley og Welbeck spillede en stor rolle i mesterskabsssæsonen i 2012/13.

Efter Fergusons afsked, gjorde David Moyes sporadisk brug af de to spillere. Og da Louis van Gaal i juli 2014 overtog trænersædet, valgte han at sælge dem.

– Jeg er sikker på, at spillere som Cleverley og Welbeck ville have været i klubben i længere tid, såfremt Sir Alex Ferguson var blevet som manager, fortæller Ferdinand.

– De var vigtige spillere i truppen. De elskede klubben og kendte dens DNA.

Rio Ferdinand fik 312 kampe for Manchester United. Desuden spillede han også 81 kampe på det engelske landshold.

Spansk medie: Real Madrid har fundet Ronaldos erstatning!