Angel Di Maria har været én af denne sæsons helt store samtaleemner. Den argentinske stjerne kom til Manchester United fra Real Madrid sidste sommer, for et beløb i omegnen af 550-600 millioner kroner. Et enormt beløb, som slog den tidligere engelske transferrekord med flere længder.

Di Maria har dog ikke helt kunnet leve op til de store forventninger, der var til ham inden sæsonen startede og det med rette. Di Maria havde haft en fantastisk sæson i Real Madrid, hvor han var en af de helt store profiler på holdet. 1944363

Han startede godt, men så var det som om, at det høje tempo i Premier League ramte ham. Han begyndte at virke opgivende og mistede pludseligt mange bolde. Det blev godt nok til 10 assists og 3 mål i Premier League, men set i forhold til hans prisskilt, så var det ikke helt godt nok.

Udover de mindre gode præstationer, så løb Di Maria også ind i nogle personlige problemer, da hans hus blandt andet blev udsat for et tyveri.

Kombinationen af disse ting har sat spekulationerne i gang om et tidligt exit for Di Maria. Manchester United skulle angiveligt være åbne overfor et salg, hvis en klub er villig til at betale i omegnen af 450-500 millioner kroner for argentineren.

L’equipe: PSG og Manchester United er enige om Di Maria

Store franske medier som L’equipe og RMC har så sent som idag været ude med nyheder om, at PSG og Manchester United skulle være nået til enighed om en Di Maria transfer. De to medier er normalt ret pålidelige når det kommer til fransk fodbold og PSG, så der kan meget vel være noget om snakken.

5ACB13FC14CA4F23ACBB4512E7A0B199

Ifølge L’equipe så er de to klubber blevet enige om en pris på €62 millioner (465 millioner kroner). De personlige vilkår forhandles ifølge medierne i dette øjeblik og PSG skulle være klar til at tilbyde Di Maria en årsløn på €10,5 millioner, mens argentineren forlanger €12,5 millioner årligt. Et kompromis skulle dog være inden for rækkevide og et skifte skulle eftersigende nærme sig.

PSG er i øjeblikket på pre-season tour i USA ligesom Manchester United og Di Maria skulle angiveligt kunne gennemgå lægetjekket i New Jersey, hvor begge klubber befinder sig i øjeblikket.

PSG møder faktisk Manchester United i næste uge og manageren, Laurent Blanc, skulle angiveligt ønske at Di Maria spiller den kamp for PSG.

Find en guide til gode odds og bonuskoder her. Ryger Di Maria til PSG eller ej – hvad er dit bet?