Det er fredag og fredag betyder fest, glade dage og weekend. Af den grund får du lidt lækkert at komme gennem dagen på med disse saftige rygter.
Af David Paris
Alle elsker fredag. Det er snart weekend, man har fri og kan gøre lige præcis hvad man vil. Som en bonus fra alle os til alle jer, giver vi disse interessante fodboldrygter om de største navne i europæisk fodbold. God fornøjelse!
Livepool øjner ny midtbanespiller
Valencia er i øjeblikket inde i en dårlig periode, med ringe resultater på banen, dårlig økonomi og tilskuerflugt fra stadion. Denne suppedas vil Liverpool udnytte og de er eftersigende efter den spanske klubs midtbanespiller Dani Parejo til Anfield, når transfervinduet åbner til sommer. 26-årige Parejo har tidligere været i søgelyset for flere internationale storklubber, så derfor er et skifte til England ikke usandsynlig. Desuden har spanieren aldrig spillet andre stedet end i netop Spanien. Tidligere repræsenterede han Getafe.
Kilde: Fichajes.net
Balotelli involveret i byttehandel
Det evige problembarn, Mario Balotelli er i skrivende stund udlånt til den italienske klub AC Milan. Det italienske har dog ikke formået at live Balotelli op og derfor ser det ud til, at hans nuværende ejer, Liverpool, vil af med ham, primært på grund af lønnen. Klopp vil, i stedet for at sælge italieneren, lade ham indgå i en byttehandel således, at The Reds får en anden angriber til Anfield. Denne ‘anden angriber’ er angiveligt Fiorentionas Josip Ilicic. Spørgsmålet er så bare om Fiorentina vil have evig usikre Balotelli til klubben..
Kilde: Il Giornale
Pastore til Italien
Ifølge den store og anerkendte italienske avis, Tuttosport, skulle Juventus eftersigende være på jagt efter en ny midtbanespiller til 10’er-positionen. Massimiliano Allegri har udset sig Paris Saint-Germains offensive midtbanespiller Javier Pastore som manden til at varetage denne opgave for ‘Den Gamle Dame’, som Juventus også kaldes. 26-årige Pastore har ikke i den seneste tid fået specielt meget spilletid på det konkurrencedygtige PSG-mandskab. Derfor kunne et skifte netop være, hvad der skal til for at sparke argentinerens karriere igang igen.
Kilde: Tuttosport
Teenager jagtes af store Premier League-klubber
Flere store Premier League-klubber, herunder Tottenham, Manchester City, Liverpool og Arsenal er interesserede i at knytte det kun 17-årige wonderkid, Andre Green, fra Aston Villa, til deres nuværende trup. Green har først lige fået sin Premier League-debut. Den kom i sidste måned mod Tottenham. Dette afskrækker dog ikke topklubber, der hellere end gerne vil prøve at udvikle den unge englænder til en fremtid verdensklassespiller.
Kilde: Daily Mirror
Læs også: Galt eller genialt?: Rashford må ikke klæde om med seniorspillerne
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Vidal til England, Benteke til Madrid og ‘Ronaldo-kopien’ til Everton