Manchester United-træner, Louis van Gaal taler på et pressemøde i dag. [Getty Images]

Manchester United-træner, Louis van Gaal taler på et pressemøde i dag, hvor han blandt andet talte om mulighederne for at hente Real Madrid-stjernen. [Getty Images]

Manchester United er efter sigende parat til at betale 90 millioner pund, og det vil dermed være et rekordindkøb, der bliver tale om. Real Madrid-stjernen Gareth Bale er efter sigende på vej til Manchester United.

Ifølge The Times er United fast besluttet på at hente Bale, som ifølge van Gaal vil redde dem ud af krisen.

Van Gaal er under alvorligt pres – ikke kun på resultatfronten, men også i forhold til at spille underholdende og seværdig fodbold – da det rapporteres, at fansene på Old Trafford ikke føler sig underholdt med hensyn til holdets spillestil.

I lørdags vandt man den anden kamp I træk, da man slog Sheffield United 1-0 i FA Cuppens tredje runde takket være Wayne Rooneys mål på straffespark i overtiden.

Hollandske van Gaal har allerede fortalt, at han mangler offensive kvaliteter for at levere underholdende, og det ser ud til, at Bale er på toppen af trænerens ønskeliste.

Real fyrede for nylig den rutinerede spanske træner, Rafael Benitez, da man sakkede bagud i titelræset, hvor Atletico Madrid og Barcelona er et par point foran. Benitez nød ellers stor opbakning fra blandt andet Bale selv, men også præsident Florentino Perez.

Det rygtes dog, at portugisiske Cristiano Ronaldo ikke var helt tilfreds med Benitez.

Til fyringen af Benitez fortæller Bale:

”Jeg havde et rigtigt forhold til Rafa [Benitez], så det var selvfølgelig en stor skuffelse, at han blev fyret, men det er fodbold, og sådanne ting sker. Man er nødt til at være professionel og bare køre videre.”

”Jeg er glad i øjeblikket. Man kan selvfølgelig aldrig forudsige, hvad der sker i fremtiden, men jeg nyder fodbold på nuværende tidspunkt.”

Gareth Bale spiller på nuværende tidspunkt for den spanske topklub, Real Madrid, som han kom til i sommeren 2013 efter et længerevarende ophold i Tottenham Hotspur.

Læs også: Manchester United og Real Madrid gør bud klar på 300.000.000 kroner for Bundesliga-stjerne