Det er ikke kun svenske og danske medier, der har fokus på de altafgørende playoff kampe mellem de gamle fodboldærkerivaler Danmark og Sverige. Det internationale fodboldmedie Goal.com har sat fokus på optakten i de danske medier.

Goal.com beskriver hvordan danskere igennem medier angriber svenske “idoler” som IKEA, Volvo og Abba. Overskriften på selve artiklen går også “Down with Abba”, og der er en slet skjult fascination af de danske historier, der beskrives som:

“En serie af geniale videoer viser hvordan danskerne forbereder sig på kampen ved at angribe svenske idoler som Abba, Ikea og Volvo.”

Og nedenstående tweet om Zlatan Ibrahimovic fra Kanal 5 bliver beskrevet som en del af den “hysterisk morsomme krigserklæring” mod Sverige forud for landskampen.

kanal_5_tweet

Også den internationale fodboldside Football Burp har fanget historierne som de kalder “Anti-Sverige reklamer”, men også her er ironien og humoren fanget.

Hos Fodboldspilleren tager vi hatten af for Kanal 5’s morsomme tweets om “svensken”, og fedt at Goal.com og Football Burp fangede humoren i de danske reklamer.

Kun en ting tilbage at sige: Fy for Zlatan – Kom Så Danmark!