Arsenal har ifølge engelsk medie en 21-årig franskmand i kikkerten. Det er Valenciennes-spilleren Pierre Barremaecker, og han er ikke et kendt ansigt hos storklubberne.
Af Lasse D. Drescher
Et engelske medie skriver nu at der er en forsvarsspiller, fra den franske klub Valenciennes som er eftertragtet af Arsenal. Det er den 21-årige franske forsvarsspiller Pierre Barremaecker, som har været velspillende for Valenciennes, som er i Arsenals søgelys.
Arsenal og specielt Arsene Wenger, har på sin vis været kendt, for at have store franske stjerner i klubben. Der har tidligere været spillere som Thierry Henry, Patrick Vieira, Emmanuel Petit og mange flere.
Nu er der ifølge det engelske medie Football.London godt nyt, for Arsenal og tilhængerne af klubben. Spilleren som Arsenal viser interesse i, skulle nemlig have udtalt at han drømmer om at spille for den engelske storklub.
Pierre Barremaecker udtaler følgende:
“Mine store forbilleder er Koscielny og Thiago Silva, for deres lederskab. Min helt store drøm er at spille i Premier League, og træde ind på banen i en Arsenal-trøje, da jeg har fulgt Arsenal lige siden jeg var barn.
Jeg startede med at se Vieira, Henry og Bergkamp for Arsenal. Hvis jeg så også en dag kunne spille i den franske trøje, så ville det uden tvivl være et magisk øjeblik i min karriere.”
Mediet nævner samtidig at siden Laurent Koscielny forlod hjemlandet, for at spille for Arsenal har det været en succes. Derfor sidder mediet lidt og sammenligner de to, og de skriver selv at de forventer at Pierre Barremaecker kan blive en stor succes for Arsenal.
Det tyder på nuværende tidspunkt ikke som om, at der er stor interesse i Barremaecker fra andre storklubber. Derfor forventes det at Arsenal bør kunne sikre sig den franske forsvarsspiller, uden de helt store problemer.
Læs også: Oliver Kahn: Hvis jeg var Buffon, ville jeg stoppe til sommer