Det 18-årige Ajax-talent Matthijs de Ligt rygtes væk fra den hollandske storklub. Der er specielt stor interesse fra FC Barcelona og Manchester City, men også fra andre europæiske storklubber.
Af Lasse D. Drescher
Mediet Mirror skriver at Premier League-storklubben Manchester City, har stor interesse i endnu en forsvarsspiller. Det tyder på at Pep Guardiola har planer om at gå ud og bruge millioner, på forsvarsspillere, endnu engang.
Spilleren som rygtes mod Premier League-storklubben, er den velspillende Ajax-profil Matthijs de Ligt. De Ligt er blot 18 år gammel, og så har han været ekstremt velspillende. Hollænderen har også været rygtet mod den spanske storklub FC Barcelona.
Nu er det bare Pep Guardiola og Manchester City, som ifølge mediet er i førersædet, i jagten på hollænderen. Prisen som det forventes at Ajax-talentet kommer til at koste, ligger på omkring 500.000.000 kroner.
Grunden til at Manchester City jagter endnu en forsvarsspiller, er ifølge mediet fordi at de vil kunne erstatte Vincent Kompany. Vincent Kompany har i flere sæsoner været en klippe, men i den seneste lange periode, har han været plaget rigtig meget af skader.
Det er både trist for Kompany og for klubben, men sådanne problemer opstår bare til tider. Det er så der hvor Pep Guardiola nu går ud, og vil finde en spiller som kan komme ind på holdet, som en erstatter til den skadesplagede Vincent Kompany.
Ajax-talent rygtes mod flere europæiske storklubber
Matthijs de Ligt er som nævnt tidligere blevet rygtet mod FC Barcelona, og nu tyder det på at Manchester City er favoritter. Men prisen kan ifølge mediet godt forventes at stige, da der så formentlig vil være flere storklubber, som jagter hollænderen.
Det har været FC Barcelona og Manchester City, som primært viser stor interesse. Men klubber som Arsenal og Bayern München skulle også vise stor interesse, i den 18-årige hollandske talent.
Læs også: Man United er favoritter: Lazio-stjerne er eftertragtet af PL-storklubber