Af Anders Lang Jensen
Spanske Pep Guardiola og hans Manchester City-mandskab skal levere på et bedre niveau end den seneste sæson, der var den tidligere Barcelona-træners første i den engelske liga.
Og den pengestærke klub i Manchester giver også denne sommer mange økonomiske midler for Guardiola at spendere for at nå til tops i både den engelske Premier League og den europæiske fodbold i Champions League.
Indtil videre er der hentet 3 nye stjerner ind til truppen på Etihad Stadium. Bernardo Silva er hentet hos franske AS Monaco, Ederson i Benfica og senest engelske Kyle Walker hos ligakonkurrenterne fra Tottenham.
Men her stopper den spanske manager ikke. Der er sagt farvel til en lang række spillere denne sommer, og der skal derfor stadig tilføres nyt blod til spillertruppen for at have den rette bredde en voldsom stærk liga, som Premier League trods alt kræver.
Og nu melder den engelske avis The Times, at klubben i den blå del af Manchester endnu engang er på spil i transfermarkedet. På back-positionerne er der mangel på spillere, og stadig efter det store køb af Kyle Walker til højresiden jagter ledelsen hos The Citizens stadig nye kræfter.
Og det er der snart mere af, hvis man skal tro den engelske avis. Brasilianske Danilo hos Real Madrid og franske Benjamin Mendy hos AS Monaco er begge tæt på at være nye Manchester City-spillere.
De to backs er meget interessante navne på ledelsesgangene over Etihad Stadium, og begge spillere er ifølge avisen snublende tæt på et skifte til den engelske storklub. Dermed fortsætter Pep Guardiola oprustningen denne sommer med sit økonomiske råderum.