Manchester City og Pep Guardiola viser ifølge spansk medie, stor interesse i 33-årige FC Barcelona-profil Andres Iniesta.
Af Lasse D. Drescher
Det spanske medie AS skriver nu, at Pep Guardiola og Manchester City kigger mod La Liga. Guardiola skulle specielt have stor interesse, i at bringe FC Barcelona-profil til Etihad Stadium, i løbet af sommerens transfervindue.
Spilleren som rygtes mod Premier League-storklubben er den erfarne midtbanespiller Andres Iniesta. Den 33-årige FC Barcelona-kaptajn har i over 670 kampe for FC Barcelona, formået at lave 57 scoringer skriver AS.
Den spanske midtbanespiller har i den seneste tid været rygtet væk fra FC Barcelona. Der har speciuelt været stor interesse fra en kinesisk klub, som skulle være klar til at tilbyde Iniesta en solid løn.
Andres Iniesta har snart kontraktudløb med FC Barcelona, efter at han har spillet hos dem hele sin karriere. Det meldes at klubben acceptere hvad Iniesta vælger, om han så vil fortsætte i klubben eller ud og prøve kræfter andre steder.
Selvom Iniesta efterhånden er blevet 33 år gammel, så vil han ifølge AS kunne blive en solid tilføjelse til City-midtbanen. Det vil sige at Manchester City kan få en solid midtbane, med to meget erfarne spillere.
Kan de to spanske midtbanespillere holde niveauet oppe?
De to erfarne spillere som det spanske medie fremhæver, er David Silva og Andres Iniesta. Samtidig med at der stadig er nogle yngre kræfter, som kan blive vigtige for Manchester City i den kommende sæson.
Specielt den belgiske midtbanespiller Kevin De Bruyne, har været ekstremt velspillende i denne sæson. De Bruyne har ifølge mange været en af Premier Leagues bedste spillere. De fleste mener at Kevin De Bruyne og Mohamed Salah, har været de to bedste spillere i ligaen.
Læs også: Dani Alves: Jeg ville vende tilbage til Barcelona lige nu, hvis de bare gjorde dette…