Rosenborg har fået den værste start på sæsonen i Eliteserien siden 2011. Således har klubben fra Trondheim kun formået at hente et point og score tre mål i tre kampe. Det er blandt andet offensiven, den har været gal med i indeværende sæson. Nicklas Bendtner har endnu ikke bragt sin klub på måltavlen i denne sæson.
Det tager ledelsen i Rosenborg nu konsekvensen af. Derfor er der to hentet to profiler ind til troppen, som skal forstærke holdet. Rosenborg er lidt af en danskerklub, da den foruden Bendtner også råder over spillere som Mike Jensen og Jacob Rasmussen.
I går kunne klubben bekræfte, at Rafik Zekhnini er lejet hos italienske Fiorentina. Rafik er en særdeles offensiv spiller, som er hentet ind for at forstærke offensiven. Lejeaftalen sker netop på grund af Bendtners sløve sæsonstart og en skade til Samuel Adegbenro.
LÆS OGSÅ: CHOK: Real Madrid dropper Salah og Kane – dette er grunden
I forgårs kunne de forsvarende norske mestre også melde ud, at den rutinerede Even Hovlund er købt hos ligarivalerne fra Sogndal. Den lokale avis i Trondheim, Adresseavisen, skriver, at den 29-årige nordmand er hentet ind for at erstatte danske Jacob Rasmussen, der har spillet skidt i de første kampe i sæsonen.
Zekhninis kontrakt gælder frem til 30. juni – Hovlunds frem til 2021
Lejeaftalen med det norske angrebstalent, Rafik Zekhnini, løber frem til 30. juni i år i følge Rosenborgs egen hjemmeside.
Zekhnini har optrådt på diverse norske ungdomslandshold, og blev sidste sommer købt af Fiorentina, der til daglig spiller i Serie A. Før det havde han imponeret for Odd Grenland i Eliteserien. Hos Fiorentina er det dog ikke blevet til meget succes. Endnu.
Det andet indkøb, Even Hovlund, har spillet 24 kampe for Norges landshold, og har desuden erfaring fra tyske Nürnberg, der spiller i 2. Bundesliga. Hovlund er tilknyttet klubben på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2021.
Har prøvet at hente tidligere Liverpool-spiller
Ifølge lokale medier i Trondheim, så har Rosenborg også holdt øje med den tidligere Premier League-profil Steven Caulker. Han har en fortid i blandt andet Tottenham og Liverpool bag sig. Det blev dog ikke til nogen aftale for den 26-årige midterforsvarer.
Det viser dog noget om, at nordmændene er ambitiøse, og langt fra tilfredse med den ringe sæsonstart, som ikke hører en klub som Rosenborg til.
LÆS OGSÅ: Avis: Liverpool vil skille sig af med seks spillere – se hvem her