Fodboldspillere skifter efterhånden klubber som vi andre skifter underbukser. Det er bare udviklingen i moderne fodbold. Nogen gange kan det dog gå lidt for stærkt og måske man lige skulle have overvejet handlen en ekstra gang. Her får du en artikel, der beskriver de værste handler for spillere, idet de aldrig blev en succes i den pågældende klub. 

Af David Paris 

Sergio Canales – Fra Racing Santander til Real Madrid

Den spanske midtbanespiller skiftede i 2010 den mindre spanske La Liga-klub Racing Santander ud med selveste Real Madrid. Overgangssummen på 44 millioner kroner var ikke skræmmende, men forventningerne til den dengang unge offensivspiller var stadig store. En sæson på bænken og en anden som lejesvend i Valencia gav aldrig den nuværende Real Sociedad-spiller en chance for at slå igennem i hovedstadsklubben og da han så endelig var klar, pådrog han sig en skade og blev efterfølgende solgt videre.

Anderson – Porto til Manchester United

(Photo by Lucas Uebel/Getty Images)

Inden skiftet til den røde del af Manchester, var den brasilianske fodboldspiller, Anderson, en god offensive midtbanespiller. En rigtig 10’er, der var god til at finde rum mellem modstanderens forsvarskæde og midtbanespillere. Han var stjernen i først den brasilianske klub Gremio og siden i Porto. Og det var netop af den grund, at den daværende United-træner Sir Alex Ferguson valgte at bringe den daværende brasilianske landsholdsspiller til The Red Devils, som Manchester United også kaldes. Her forsøgte han at omskole Anderson til boks-til-boks-spiller, men dette lykkedes aldrig. Efter otte år i United og rigtig mange trofæer på cv’et forlod han klubben til fordel for en mindre klub i hjemlandet. Og selvom der var masser af trofæer at prale af, var det bestemt ikke hans fortjeneste særlig  mange af dem.

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side