Premier League er en fantastisk liga – der er masser af gode klubber og det ofte på dem, at al fokus og opmærksomhed er på. De klubber, der spiller med om det engelske mesterskab er dem, der får splateplads i aviserne og dem, som fansene gider snakke om interesse sig for.

Med denne artikel forsøger vi dog at hylde klubberne – og deres spillere – uden for top seks. Med inspiration fra det engelske medie The Telegraph giver vi her nogle bud på nogle af de bedste Premier League-spillere, som ikke spiller for nogle af de største klubber, det vil sige top-seks-klubberne.

 Wilfried Zaha – Crystal Palace

Crystal Palace er ikke bare bedre, hvis Wilfried Zaha er på holdkortet. De kan ikke leve uden ham. Den lynhurtige fløjspiller er essensen i klubbens offensive spil og det bliver derfor svært for dem at score mål – i det hele taget at komme frem på banen, hvis Zaha er skadet eller af andre årsager ikke er klubben mere. Zaha har misset ni kampe for Palace i denne sæson og i alle kampene, har klubben ikke vundet et eneste point.

(Photo by Warren Little/Getty Images)

Den tidligere United-spiller gav allerede for flere år siden prøver på sit talent, hvilket var netop, hvad der bragte ham til den røde  del af Manchester. Her fik han dog aldrig rigtig chancen og blev derfor solgt tilbage til Crystal Palace. Her har han fundet sig selv og han er så toneangivende for Palace at det ville være underligt, hvis ikke han fik et tilbud eller to i sommerferien fra større og bedre klubber – spørgsmålet er så om han vil prøve lykken igen…

Pascal Gross – Brighton

Brightons midtbanespiller Pascal Gross er for mange Premier League-fans et helt ukendt navn. Han spiller på den centrale midtbane eller på den offensive del. Han har lavet lige så mange assists som Mesut Ozil i Arsenal, danske Christian Eriksen i Tottenham og Riyad Mahrez i Leicester City. Det er virkelig en imponerende for Gross, der kom til Brighton i sommer efter at have spillet i den næstbedste tyske række.

Hans præstationer bliver endnu mere imponerende når man tager hans omgivelser og hold i betragtning. Han spiller hver gang, har aldrig nogensinde prøvet Premier League før og så er han kun 26 år. Derudover er han klubbens næstmest scorende spiller i denne sæson. Statistisk har han enten scoret eller assisteret til 46 procent af klubbens samlede antal mål. Brighton ligger lige nu nummer 12 i Premier League og ligger ikke umiddelbart i fare for at rykke ned.

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side – hvor du kan læse om flere gode spillere uden for top-seks-klubberne