Med kun fire kampe tilbage i dette års Premier League, er der stadig spænding omkring hvilke hold der rykker ned, og hvilket hold der løber med den prestigefyldte titel. Leicester City ligger lunt i svinget, men klarer de også de sidste fire kampe? Football Manager giver os svaret. 

Af David Paris

De 20 hold i Premier League har alle spillet 34 kampe, og det betyder at der kun mangler afgørelse på de sidste fire kampe i denne sæson. Hvem der rykker ned og hvem der vinder Premier League-trofæet er endnu uvist og vi får formentlig først en afklaring i sidste spillerunde.

Leicester City indtager i skrivende stund førstepladsen og på grund af et forspring på fem point til andenpladsen Tottenham Hotspurs, skal klubben, med danske Kasper Schmeichel på lønningslisten, kun bruge otte point i de sidste fire kampe, for endegyldigt at sikre sig titlen.

I sidste spillerunde formåede den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og co. kun at skrabe et point sammen i udekampen mod West Ham United, som i den grad også har overrasket i denne sæson. De ligger nemlig nummer seks.

Football Manager gør Leicester til vindere

Den engelske avis The Mirror har snakket med folkene og eksperter bag det succesfulde computerspil Football Manager 16 og fået dem til at simulere de sidste kampe i Premier League-sæsonen i år. Skal man tro på FM16, som spillet også forkortes, bliver Claudio Ranieris mandskab engelske mestre.

LEICESTER, ENGLAND - APRIL 08: Manager Claudio Ranieri during the Leicester City press conference at King Power Stadium on April 8th , 2016 in Leicester, United Kingdom. (Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Leicester Citys træner Claudio Ranieri

Leicester City vinder nemlig tre ud af klubbens fire sidste kampe, mod henholdsvis Swansea, Manchester United og Chelsea, hvilket giver dem et totalt antal point på 82.

Går man mod den anden ende af tabellen, har Football Manager også svaret på, hvilket hold, der næste sæson må en tur ned i den næstbedste række. Det er nemlig Aston Villa, Norwich og Newcastle.

Læs også: Leicester-stjerne starter tøjmærke op – se det geniale navn her

Læs også: Ramaskrig: Ronaldo dater Barcelona-fan