Inter-kaptajnen Mauro Icardi fortæller i et interview, at Inter kæmper for at nå toppen igen. Icardi mener at den nye træner Pioli, er en god forstærkning til truppen.

Af Lasse D. Drescher

Inter-stjernen Mauro Icardi giver i et interview til Tencent Sport, hans tanker om Inters nuværende hold og præstationer.

(Photo by Claudio Villa - Inter/Inter via Getty Images)

(Photo by Claudio Villa – Inter/Inter via Getty Images)

Mauro Icardi udtaler følgende til Tencent Sport:

“Jeg er stolt over at være kaptajn. Det er min klub, og jeg er beæret over at være en del af den. Mange ting har ændret sig, men vi kæmper for at ramme toppen igen. Pioli er en god træner, han er god til at snakke med spillerne.

Zanetti, Milito og Palacio har alle været meget hjælpsomme til vores succes i nutiden, og for nogle sæsoner tilbage.

På det argentinske landshold er et af mine mål, at komme tilbage på holdet. Der er nogle af de bedste spillere på det argentinske hold, men det betyder ikke at holdet spiller bedre med dem på banen, fremfor mig.

For nogle år siden spurgte den italienske U-21 landstræner om jeg ville spille for dem, men jeg sagde pænt nej tak, fordi jeg er og vil altid være argentiner.”

Der er ingen tvivl om at den 23-årige Inter-stjerne er vigtig for Serie A-klubben. Selvom Icardi har gjort sig upopulær hos fansene, efter at der i hans egen bog blev skrevet ting som:

“Jeg er ikke bange for vores fans. Jeg kender mange argentinere som ikke kun kommer for at se fodbold, men også for at opleve noget.”

Efter det blev set i Icardis bog, krævede fansene at hans anførerbind straks blev fjernet, men det har Inter ikke valgt at gøre noget ved, endnu.

Læs også: Casillias svines til af fan – Kommer med genialt modsvar