Dominic Vinicius røg til Kina for, angiveligt, 20 millioner kroner. Nu har Vejle Boldklub gjort det igen. Man har nemlig sendt den unge kinesiske udviklingsmålmand, Pan Qihao, af sted med en flyver til Kina, hvor Henan JFC vil tage imod ham.

Foto: Vejle Boldklub

Skiftet faldt på plads kort før midnat, skriver Vejle Boldklub i en pressemeddelelse. Det var også ved midnat, at det kinesiske transfervindue smækkede i for allersidste gang denne vinter.

Ifølge Vejle Boldklub selv, så beror deres strategi på, at udvikle spillere fra eget akademi og kombinere det med en udvikling af talentfulde spillere fra udlandet. Hidtil er denne strategi lykkes for den østjyske klub, der har sendt spillere som Dominic Vinicius og Wang Xin af sted til Kina.

– Vejle Boldklub har investeret i at udvikle målmændene. Den investering betaler jeg tilbage ved at levere resultater. Vi har to af de bedste keepere i NordicBet LIGA, og vi har vist, at vi kan tage en ung målmand ind og på kort tid gøre ham rigtig dygtig. Pan Qihao flyttede sig hurtigt i vores elitemiljø, og han udviste også en af de vigtigste forudsætninger for at udvikle sig – nemlig ærgerrighed. Vores målmænd er gode til at støtte hinanden og samtidig være konkurrenter. Disse parametre har også ført til salget af Pan. Så det glæder mig, at vi understreger kvaliteten af vores arbejde gennem et sådan salg, siger målmandstræner i klubben, Toivo Vadum.

Læs også: Til sommer er Michael Carrick fortid i Manchester United: Disse spillere kan erstatte ham

Pan Qihao kom til Vejle i slutningen af sommeren 2017. Han var med i pokalkampen mod Jammerbugt FC i august. Han spillede de sidste 45 minutter af træningskampen mod FC København i Telia Parken i januar.

Salgsprisen forbliver en hemmelighed, skriver klubben.

Læs også: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub