Chelseas kaptajn, John Terry, har afsløret, at han vil have den unge komet Jake Clarke-Salter til at erstatte ham på førsteholdet, når han forlader klubben.

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

35-årige Terry forventes at forlade Chelsea til sommer er angiveligt en stor beundrer af Clarke-Salter, og giver fuld opbakning til den 18-årige, der skal udfylde hans sko i klubben, når Terry er fortid.

Til Evening Standard udtaler Terry følgende:

“Jake har en god attitude. Jeg kan huske, at jeg såh am spille for et par år siden. Allerede dengang var han i kontrol med spillet og en spiller, der kunne råbe meget højt.

Han minder mig en smule om mig selv. Han gør det godt, og jeg håber, at han i fremtiden vil komme til at overtage min position og komme på førsteholdet.

Det var stort for ham at få debut. Jeg var skuffet over, at jeg ikke var der for at støtte ham, da jeg selv sad ude med en skade, men jeg så kampen derhjemme, og jeg var tilfreds.”

Chelsea skrev i novembers under med Clarke-Salter på en kontrakt, der varer de næste fire år og klubben har angiveligt meget store forventninger i fremtiden til den 18-årige centrale forsvarsspiller.

Jake Clarke-Salter. Husk navnet. Foto: Julian Finney/Getty Images

Jake Clarke-Salter. Husk navnet. Foto: Julian Finney/Getty Images

Teenageren har endnu sin første optræden på førsteholdet til gode, men han får måske chancen i næste sæson, når John Terry forlader Stamford Bridge.

Læs også: VANVITTIG AFSLUTNING: Liverpool trak sig sejrsrigt ud af El Kloppico