José Mourinho er og har altid været en mand, der er garant for massere af sjov og spydige kommentarer. Nu har manden, der kalder sig selv “The special one” så endnu engang været på plettet og denne gang skulle det gå udover den nuværende Real Madrid træner, Rafael Benitez’ kone.

Benitez’ kone, Montse Benitez, har i denne uge været ude og lange kraftigt ud efter Mourinho, efter han har beskyldt Rafael Benitez for “at ødelægge det bedste hold i Europa”.

Montse Benitez udtalte forleden således til spanske medier:

“Vi rydder altid op i hans fejl. Real Madrid er det tredje af José Mourinhos tidligere hold, som “Rafa” nu skal træne.

Skærmbillede 2015-07-29 kl. 13.12.10

Rafael Benitez med hans kone, Montse og Real Madrids præsident, Florentino Perez.

Mourinho svarer som altid hårdt igen

Disse udtalelser fra Benitez’ kone blev for meget for Mourinho, som på pressemødet efter Chelsea kamp mod FC Barcelona, følte at det var tid til at give lidt igen. Han udtalte således om Rafael Benitez og hans kone:

“Damen er en smule forvirret. Hendes mand tog over i Chelsea efter Roberto Di Matteo, og han afløste Carlo Ancelotti i Real Madrid.”

“Den eneste klub, hvor hendes mand overtog efter mig, var i Inter Milan, hvor han ødelagde det bedste hold i Europa på nuværende tidspunkt (2010).

Og så sluttede José Mourinho lige af med en sidste spydig kommentar:

“Hvis hun tager sig af sin mands kost, så vil hun ikke have tid til at snakke om mig.”