Benfica
De regerende portugisiske mestre har ikke vundet et internationalt trofæ siden 1962. De var senest tæt på i 2014, hvor de var i Europa League-finalen.
Benfica er kommet til 1/8-finalerne med kun to sejre og otte point efter 6 kampe. De sluttede på andenpladsen efter italienerne fra Napoli.
Vi anbefaler ikke, at man lægger nogle store summer på Benfica i den kommende runde mod Dortmund. Deres eneste spinkle håb er 27-årige Pizzi, der har gang i en fremragende sæson.
Forventet slutplacering: 1/8-finalerne
Odds: 100/1
Monaco
Monaco ser egentligt okay ud i øjeblikket, hvorfor det måske kan synes uforståeligt, at de er placeret så langt nede som de er.
I hjemlandet fører de Ligue 1 med tre point ned til de evigt-udfordrende PSG. Måske er der i år en chance for, at de bryder hovedstadsklubbens monopol på den franske titel?
I gruppespillet var franskmændene i en svær gruppe, der bestod af Leverkusen, Tottenham og Moskva. Alligevel formåede de at vinde begge opgør mod Spurs og vinde gruppen. De har et nogenlunde hold, der godt kan volde Manchester City problemer. Men forvent ikke det store – en overraskelse er måske at se.
Forventet slutplacering: 1/8-finalerne
Odds: 66/1
Sevilla
Hvis ikke du de seneste sæsoner har lagt mærke til Sevilla, har du ikke fulgt ordentligt med. De sidste tre udgaver af Europa League har de vundet med stor stil. Derudover ligger de i øjeblikket nummer tre i LaLiga, lige i hælene på de to giganter, Real Madrid og Barcelona.
I gruppespillet mødte de Juventus, Zagreb og Lyon, hvor Juventus løb med førstepladsen, og spanierne blev nummer to med 11 point i seks kampe.
Læg jeres penge på Sevilla, der med garanti slår Leicester og avancerer videre til kvartfinalerne.
Forventet slutplacering: Kvartfinalerne
Odds: 25/1
PSG
Franskmændene har vundet Ligue 1 de sidste fire sæsoner i streg og deres dominans ser ikke ud til at stoppe. Alligevel har de ikke helt kunnet overføre formen til de internationale kampe. I de sidste fire udgaver af Champions League er de røget ud i kvartfinalerne, og igen i år er der ingen grund til at tro, det ikke gentager sig.
Vi tror også på, at de trækker sig sejrrigt ud af mødet med Barcelona – især efter deres 4-0 på hjemmebane her til aften.
Forventet slutplacering: kvartfinalerne
Odds: 28/1