Af Anders Lang Jensen

Vores danske landsholdskeeper er på Real Madrids ønskeliste, da Madrid-klubben jagter ny førstemålmand til sommer.

Foto: Getty Images

30-årige Kasper Schmeichel har været helt fantastisk for Leicester den seneste tid, og især i Champions League har den danske profil reddet hans mandskab flere gange. Disse præstationer er ikke gået ubemærket hen, da selveste Real Madrid øjner den danske stjerne.

Ifølge det spanske medie Don Balon vil Zidans mandskab gerne gøre Schmeichel til ny førstekeeper på Bernabeu. De har set nok i de sindssyge pragt-redninger, der er kommet fra de danske målmandshandsker de seneste sæsoner.

Keylor Navas, der lige nu er målmand for kongeklubben, har ikke spillet op til niveau i denne sæson, og derfor jagter ledelsen på Bernabeu en ny erfaren keeper. Her er Kasper Schmeichel med sin alder og rutine et varmt navn i kongeklubben.

Manchester United og Jose Mourinho er ifølge mediet også glade for Schmeichel, og vil også gerne købe ham hos ligarivalerne i Leicester. Der er dermed lagt op til en hæsblæsende sommer for danske Kasper Schmeichel.