Manchester United og FC Barcelona er ifølge spansk medie tæt på en kæmpehandel.

Af Lasse D. Drescher

Mediet Don Balon skriver at José Mourinho og Manchester United skulle have en FC Barcelona-spiller i kikkerten. Spilleren der er tale om, er den franske kantspiller Ousmane Dembélé som skiftede til FC Barcelona sidste sæson.

(Photo by Paul Gilham/Getty Images)

Den 21-årige franskmand fik i sidste sæson 24 kampe for den spanske storklub, hvor det blev til fire scoringer og ni assist. Dog bliver det på ingen måde billigt for Manchester United, at sikre sig den unge franskmand.

FC Barcelona kræver nemlig ifølge det spanske medie, omkring 750.000.000 kroner for Ousmane Dembélé. Det forventes at OusmaneDembélé formentlig godt kunne komme til at erstatte Anthony Martial, hos De Røde Djævle.

José Mourinho har nemlig givet klart melding om, at han ikke ligefrem foretrækker at bruge Martial. Derfor kan et salg af netop Anthony Martial også være en mulighed, for Manchester United i løbet af sommeren.

Meldingen lyder samtidig på at Manchester United kræver omkring 635.000.000 kroner, for den franske profil Anthony Martial. Dog er der ikke for alvor nogle storklubber, som for alvor giver udtryk for, at de vil sikre sig Martial.

Dog går der et rygte om at FC Barcelona skulle være åbne for en byttehandel, hvor Martial kommer til Camp Nou og så tager Dembélé den anden vej. Dog kræver FC Barcelona også enten Ander Herrera, eller omkring 185.000.000 kroner, oveni byttehandlen.

Går handlen mon igennem denne sommer?

Tvivlen om hvem der vinder på handlen er usikker, da man må understrege at Martial ikke har formået at slå igennem under José Mourinho. Om det er portugiserens skyld, eller Martials vides ikke. Men de to passer bare ikke godt sammen, tyder det på.

Det kan være at Anthony Martial kan udvikle sig til en af verdens bedste, hvis han kommer væk fra Manchester United. Men det må tiden vise.

Læs også: Spændende: Manchester United og FC Barcelona kæmper om Sevilla-stjerne