Der er for alvor dømt tilskuerkrise i landets bedste række, Superligaen, i denne sæson. Tilskuertallene rasler ned – og det er noget, der kan mærkes i klubberne rundt omkring. Derfor har flere klubber nu også valgt at tage skeen i egen hånd, og tilbyde billigere billetter.

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

I sidste uges midtugerunde blødte Superligaen for alvor tilskuere. Det er efterhånden en mærkbar krise, som har ramt landets bedste række. Blandt andet kan nævnes, at kampen om guldmedaljerne mellem FC Midtjylland og Brøndby IF var den eneste kamp, som havde besøg af flere end 2.000 tilskuere.

Ellers var samtlige af landets stadion ringe besøgt til denne runde. Særligt FC Helsingør måtte lide en tung skæbne, da de for anden gang i træk lukkede under 1.000 tilskuere ind på Farum Park, som de havde lejet, da Helsingør Stadion ikke var fundet god nok til de to kampe.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub

Efter krise med tilskuertallene: Nu træder klubberne i karakter

Klubberne selv kan også se, at den er helt gal. Derfor er flere af dem nu trådt i karakter. En af de klubber er AaB. Til kampen mellem Aalborg og Randers kan du på søndag komme ind for en halvtredser. Børn kan slippe af sted med at skulle betale 25 kroner. Hvis de, vel at mærke, beslutter sig for at sidde på en af de to endetribuner, enten Spar Nord- eller 3F-tribunen.

Det er dog ikke kun AaB, som har handlet på baggrund af de sløje tilskuertal. Det har AGF også. Derfor kan tilskuerne også nøjes med de selvsamme priser fra førnævnte eksempel til kampen mellem AGF og AaB i sidste spillerunde af grundspillet.

Også i Farum har man valgt at reagere. Her har byens Superliga-klub, FC Nordsjælland, valgt at indgå et billetsamarbejde med FC Midtjylland forud for deres kamp. Det betyder, at klubberne får stillet 600 billetter til rådighed til de to stemningsafsnit. Her vil der være en nedsat pris. Helt præcist skal voksne af med 50 kroner, mens børn kommer ind for næsten halv pris, 30 kroner.

LÆS OGSÅ: Dortmund-stjerne har 12 måneder tilbage af sin kontrakt: Nu står Liverpool klar med et tilbud, som ingen andre kan matche