Tyske Loris Karius kom i kæmpe modvind, efter hans skuffende kamp i Champions League-finalen for Liverpool mod Real Madrid. Nu taler Karius for alvor ud, om hvad der skete og hvad der er blevet bevist.
Af Lasse D. Drescher
Der er stadig så småt tale om Loris Karius, og hans noget tragiske Champions League-finale med Liverpool. Det engelske storhold tabte med cifrene 3-1 til den spanske storklub Real Madrid, i Champions League-finalen.
Specielt Loris Karius kom i fokus, grundet en rigtig skuffende kamp for den tyske målmand. Der har været meget tale om at Loris Karius måske havde fået en hjernerystelse, efter han kom i nærkamp med Real Madrid-stjernen Serigo Ramos.
Loris Karius udtaler følgende
“Ramos har ikke undskyldt endnu, og jeg tror det fordi han ikke har mit nummer. Han er en hård spiller, men jeg har ikke noget imod ham personligt. Jeg ved ikke om det var med vilje, men i sidste ende er det ligemeget for mig.
Den eneste som ved noget om det, er Sergio Ramos. Jeg røg ned og landede, og kunne ikke helt finde ud af hvad der var sket. Der var ingen af de fem dommere som reagerede, og jeg kunne mærke adrenalinen i min krop, og jeg spillede derfor videre.
Jeg blev undersøgt, og det blev bevist at jeg havde fået en hjernerystelse. Klubben ville have mit til en specialist, men jeg vil ikke bruge det som en undskyldning. Jeg spillede konstant i hele sæsonen, og jeg kan ikke komme med nogen undskyldning for mine fejl.”
Det er i dette interview tydeligt, at Loris Karius ikke er glad for hvad der skete i finalen. Dog fastslår tyskeren samtidig, at han ikke vil komme med nogle undskyldninger for at han præsterede dårligt i finalen imod Real Madrid.
Læs også: Petr Cech: Arsenal har totalt glemt hvordan man vinder – og det er Wengers skyld