Kenan Kodro skifter til Athletic Bilbao med øjeblikkelig virkning. Baskerne har skrevet under med angriberen på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2022. Derudover har han fået installeret en enorm frikøbsklausul.
Kenan Kodro er ikke længere FCK-spiller. Den bosniske angriber har skrevet under på en aftale med Athletic Bilbao, hvor han skal spille frem til sommeren 2022.
Det oplyser baskerne på klubbens hjemmeside. Endvidere skriver de, at der i kontrakten er inkluderet en frikøbsklausul på, hold nu fast, 600 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der? Premier League-klub vil hente 38-årige Peter Crouch
Kenan Kodro ankom til F.C. København sidste sommer, men de to har ikke været noget godt match. Med ankomsten af blandt andre Dame N’Doye så det også noget svært ud for Kodro at komme på hold.
Til sidst overhalede Jonas Wind ham så, og han afgjorde blandt andet ’New Firm’ tilbage i november måned.
De to klubber har ikke offentliggjort en endelig pris på angriberen.
LÆS OGSÅ: Serie A-klub til Arsenal: Vil I have ham eller ej?
Kenan Kodro fik 18 kampe for den danske hovedstadsklub. Han nåede at score seks mål for Løverne.
F.C. København kunne tidligere på ugen meddele, at man havde hentet den kroatiske midtbanespiller, Robert Muzdravija, i kroatiske Osijek.