Der er gode nyheder til fans af Real Madrid. En af holdets helt store profiler har ifølge klubbens præsident forlænget sin kontrakt med klubben.

MADRID, SPAIN – MARCH 01: Isco (2nd L) of Real Madrid celebrates with Cristiano Ronaldo (2nd R), Alvaro Morata (L) and Gareth Bale after scoring the opening goal during the La Liga match between Real Madrid and UD Las Palmas at Estadio Santiago Bernabeu on March 1, 2017 in Madrid, Spain. (Photo by Angel Martinez/Real Madrid via Getty Images)

I sommerens transfervindue blev Isco – der i virkeligheden hedder Francisco Román Alarcón Suárez – sat i forbindelse med adskillige rygter, der alle omhandlede skifter til store europæiske klubber. Heriblandt et forbudt skifte til ærkerivalen, FC Barcelona.

Men Barcelona kan godt glemme alt om at få fat i Isco. En forlængelse af den spanske kreatørs kontrakt skulle være på vej til at blive offentliggjort i løbet af de kommende par dage.

Det kan Real Madrids præsident, Florentino Perez, afsløre i et interview med radiostationen Cadena SER.

Det skete, da præsidenten blev spurgt ind til fremtiden for Isco, der i sidste sæson lyste op, og for alvor gjorde en forskel på Real Madrids mandskab.

-Vi vil annoncere hans kontraktfornyelse i de kommende dage. Aftalen er færdig.

-Isco kom her, da han stadig var meget ung, men han har kun forbedret sig siden, fortæller præsidenten i interviewet.

I landskampen mod Italien lyste Isco også op, da han med to mål var en særdeles stor bidragsyder i 3-0 sejren. Den gode præstation mod arverivalerne fra Italien har sikkert ikke gjort den spanske midtbanespiller billigere for Real Madrid.

LÆS OGSÅ: De største Arsenal-legender har også dårlige dage: Er Özil en af dem?