Romelu Lukaku er altid et hot emne, når der er transfervindue. Everton-træneren Ronald Koeman mener at Lukaku kan opnå samme niveau, som Patrick Kluivert.
Af Lasse D. Drescher
Den tidligere Everton-træner Roberto Martinez havde ikke den bedste afslutning, på hans tid hos The Tofees. Nu er Roberto Martinez træner for det belgiske landshold, imens den tidligere Southampton-træner Ronald Koeman, har overtaget trænersædet hos Everton.
Romelu Lukaku er altid en interessant spiller og følge, og der er generelt altid flere store klubber som jagter den 23-årige belgier. Sidste sommer forsøgte Manchester United, Chelsea og Bayern München.
Ronald Koeman udtaler følgende om Romelu Lukaku:
“Jeg mener at han kan blive på niveau med Patrick Kluivert, som har været en af verdens absolut bedste spillere. Kluivert har spillet for Barcelona, og jeg kan sagtens forestille mig at Lukaku kunne spille for Barcelona.
Lukaku har ikke brugt sit talent og evner rigtigt, hvis Everton bliver den største klub han spiller for. Dog er det vigtigt at han husker, hvor han er kommet fra og hvor han har udvklet sig mest. Der er på ingen måde tvivl om, at Lukaku har niveau til de bedste klubber i verden. Vi må bare vente og se.”