Vores alle sammens danske ven Michael Laudrup er i øjeblikket træner for Lekhwiya i Qatar. Her hæver danskeren en fed løn, som de færreste klubber i verden kan matche. Den tidligere danske landsholdspiller har haft stor succes i Qatar, hvor han for nyligt sluttede sæsonen af med at vinde “The Double”. Altså pokalturneringen og mesterskabet. Nu ser Laudrup ud til at ville forstærke sit hold inden sæsonstart og oprustningen tæller eftersigende et stort navn. Robin van Persie fra selveste Manchester United.

Van Persies vilde løn

Laudrup har tilbudt den 32-årige United-stjerne en formidabel løn, som lyder på 190.000.000 millioner kroner over tre år. Van Persie har kun et år tilbage af sin kontrakt og i takt med, at han den seneste tid er blevet marginaliseret i Manchester-klubben, så ville skiftet til oliemillioner i Qatar faktisk være en god ide. Siden hollænderens successæson i United i debutsæsonen med 26 mål i 38 kampe, er det kun gået ned af bakke. Denne sæson har været plaget af dårligt spil afløst af mange skader, som har holdt angriberen ude af holdet i længere perioder. Yngre og mere energiske Wayne Rooney har været det klare førstevalg på angriberpositionen igennem hele sæsonen. Derfor må det siges at være et naturligt træk for den aldrende og afblomstrende United-spiller, hvis turen går til Mellemøsten. Han vil modtage den sidste smule anerkendelse fra fodboldfansene i Qatar, idet Van Persie bliver den helt store stjerne. Og måske er det den rigtige afslutning på en fantastisk fodboldkarriere, men faktisk har Van Persie flere muligheder.

Andre overraskende klubber interesserede

Der meldes også om andre klubber, som er interesseret i Van Persies underskrift. De tyrkiske klubber Fenerbahce og Galatasaray vil have den tidligere Premier League-topscorer, men det kræver den helt store tegnebog, hvis de skal matche tilbuddet fra Laudrup.