Riyad Mahrez og landsmanden Islam Slimani er de to spillere, som ifølge Express rygtes væk fra Leicester. Slimani rygtes mod Stamford Bridge og Chelsea, imens at Emirates Stadium og Arsenal kalder på Mahrez.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Express skriver at Arsenal formentlig kan sikre sig en ny spiller, i den nærmeste fremtid. Det er Leicester-stjernen Riyad Mahrez som ifølge nogle rygter, er blevet set ved Emirates Stadium i aftes.

(Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Den 26-årige algeriske landsholdsspiller var en af de helt store profiler hos Leicester, da de vandt Premier League-mesterskabet. Arsenal har i en længere periode vist interesse i Riyad Mahrez.

Nu hvor Mahrez ifølge flere rygter er blevet spottet i nærheden af Emirates Stadium, tyder det ifølge mediet på at der måske falder en handel på plads. Der er stadig en lille uges tid tilbage af januar, og derfor kan de to klubber nå at forhandle.

Express skriver at Arsenal formentlig gerne vil fostærke deres offensiv mere, og det kan de ved at sikre sig Riyad Mahrez. Arsenal har i disse dage vinket farvel til stjernen Alexis Sanchez, som tog til Manchester United.

Premier League-storklubben Arsenal har samtidig med at de sagde farvel til Alexis Sanchez, fået Henrikh Mkhitaryan den anden vej. Det forventes at Riyad Mahrez mere eller mindre kan gå direkte ind i startopstillingen, hos London-storklubben.

To Leicester-stjerner rygtes væk fra Premier League-klubben

En anden spiller som også har været rygtet væk fra Leicester, er Mahrez’s landsmand Islam Slimani. Den 29-årige Leicester-angriber rygtes dog ikke mod Arsenal, men mod en anden London-storklub.

Det er ifølge Express Chelsea og Antonio Conte som har Islam Slimani i kikkerten, på nuværende tidspunkt. Mediet tvivler dog på at Leicester vil lade to stjerner forlade klubben, så de vil nok forsøge at holde fast i enten Slimani eller Mahrez.

Læs også: Vildt: Manchester United-trøje med Sanchez på ryggen er printet og solgt!