Det er ofte kun de store ligaer, der får opmærksomhed fra medierne. Det er helt forståeligt, for det er der de bedste spillere spiller og der, de bedste fodboldkampe finder sted. I dag kommer denne artikel dog ikke til at handle om Premier League eller om Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo. I stedet sætter vi fokus på en dansker i Litauen. Han er landstræner og vil revolutionere landets måde at spille og tænke fodbold på. 

Af David Paris 

Litauens U21-landsholdstræner hedder Carit Falch. Han er dansker og har tidligere trænet Superliga-klubber som Brønshøj, FC Helsingør og FC Nordsjælland. I dag besidder han et vigtigt job i det litaunske fodboldforbund. Hans primære opgave er, at prøve at indføre en mere vestlig kultur i litauisk fodbold – lige nu er den nemlig ikke særlig vestlig. Han fortæller til det danske medie bold.dk: “Det er et meget specielt system, hvor skolerne driver børnefodbolden. Det er det gamle russiske system, og det gør, at der ikke nødvendigvis er et link mellem det, der foregår i skolerne og det, som klubberne laver og gerne vil lave.”

Den danske fodboldtræner er flyttet til Litauen og bor ny i den østeuropæiske hovedstad Vilnius, hvor han også har sin daglige gang. Udover at træne de største talenter inden for litaunsk fodbold, besidder han nemlig også mange administrative opgaver, hvilket gør, at han får en enorm information omkring, hvor et fodboldforbund egentlig fungerer.

“Jeg mærker, der bliver kigget på det, jeg gør. Jeg får også positive tilkendegivelser fra folk, der ringer, og folk jeg møder, når jeg holder oplæg. De spørger meget ind og er meget interesserede.

“Men jeg vil gerne ind og arbejde med noget mere konkret, så vi får ændret på nogle strukturer og får ført nogle praktiske ting ud i livet.” siger Carit Falch.