Liverpool mangler stadig en angriber, der kan løfte arven fra Luis Suarez, der rykkede til FC Barcelona i vinter pausen. Brendan Rodgers er efter sigende meget interesseret i at få den Franske Lyon angriber – Alexandre Lacazette – til Liverpool. Liverpools første bud på angriberen var ifølge hans agent for lavt, men nu er Liverpool i følge den engelske avis Metro.co.uk klar med et beløb på 364.000.000 kroner

Alexandre Lacazette

Alexandre Lacazette er 24 år, og scorede i sidste sæson 31 mål ud af 38 kampe for den franske storklub Lyons (Olympique Lyonnais). Han har i sin senior karriere udelukkende spillet for Lyons, og han har spillet adskillige landskampe for Frankrigs ungdomshold, og han er nu også begyndt at få spilletid på det rigtige landshold (siden 2013). Lacazettes første mål for det rigtige landshold var i øvrigt i venskabskampen mod Danmark den 29. marts i 2015.

Brendan Rodgers akilleshæl er angrebet

Det er flere gange blevet pointeret af eksperter såvel som Brendan Rodgers, at Liverpool FC spiller rigtig godt fodbold for tiden. Der er dog et stort problem: De scorer ikke mål (nok). Balotelli og Sturridge skulle udfylde det hul som Luis Suarez efterlod, men Balotelli er ikke slået til som man håbede han ville, og Sturridge har været mere ude med skader end hvad Liverpool kan bero et angreb på. Hos fodboldspilleren.dk er vurderingen også, at når Sturridge kommer tilbage er han ude af form, og alt tyder på at han er en spiller, der vil trække flere skader. Der er nogle spillere, der bare er magneter for skader, og det tyder på Daniel Sturridge trods hans store evner simpelthen er for ofte skadet.

Er Lacazette et godt valg?

Lacazette lavede 31 mål ud af 38 kampe i Ligue 1. Det er rigtig flot. Han er 24 år og stadig en spiller, der kan formes af Brendan Rodgers, og nå ja – så har han scoret et mål mod det danske landshold – det må vel også tælle som et meget stort plus. Lacazette er dog stadig et relativt ubeskrevet blad, og der er stadig lang vej fra niveauet i den bedste franske division til Premier League. Muligheden for endnu et angriber flop er helt sikkert til stede. Fodboldspilleren.dk kan ikke vurdere om Lacazette er et godt valg for Liverpool, men en ting er sikkert – det er et spændende valg!