Raheem Sterling er en af denne sommers helt store samtaleemner. Han har gjort sig særdeles upopulær i Liverpool efter flere kontroversielle episoder og udtalelser. Sterling har blandt andet været på forsiden af flere aviser efter, at han har røget vandpibe og taget lattergas.

Udover disse kontroversielle episoder, så har Sterling og hans agent ikke gjort det nemmere for dem selv, med deres udtalelser om, at de helt sikkert ikke vil forlænge med Liverpool og at Sterling vil væk denne sommer. Sterling har haft en blandet sæson og hvis Liverpool skal have penge ud af ham, så skal han sælges denne sommer.

Manchester City byder 250 millioner på Raheem Sterling

DUBLIN, IRELAND - JUNE 07: Raheem Sterling of England in action during the international friendly match between Ireland and England at the Aviva Stadium on June 7, 2015 in Dublin, . (Photo by Michael Regan - The FA/The FA via Getty Images)

Det er netop blevet bekræftet, at BBC Sports, at Manchester City har lagt et bud på 250 millioner. Manchester City og klubbens formand, Khaldoon Al Mubarak har netop været ude med udtalelser, som bekræftede at man vil forstærke sig denne sommer.

En af de spillere man vil forstærke sig med er angiveligt Raheem Sterling, men buddet på 250 millioner er blevet afvist blankt af Liverpool. Ifølge BBC så kræver Liverpool minimum 500 millioner for Raheem Sterling, hvis han skal forlade klubben.

Manchester United og Real Madrid er også interesserede og det kan meget vel ende i en vild budkrig. Liverpool er ligeledes godt klar over, at Manchester City har desperat brug for engelske spillere, så de kan leve op til de kommende ‘Home-Grown’ regler i Premier League.

Er Sterling 500 millioner værd?

Sterling har scoret 7 mål og lavet 7 assists i Premier League i denne sæson. Han er blot 20 år gammel, men en pris på 500 millioner svarer til hvad spillere som Zidane, Kaka og Torres tidligere er skiftet for.

Det faktum at Sterling af englænder kan dog meget vel blive det, der presser prisen op i nærheden af de 500 millioner. Vi har tidligere set, at prisen på spillere som Ross Barkley, Jack Wilshere og Theo Walcott også har været rygtet til at ligge i samme leje, som prisen på Sterling.