Liverpool planlægger at lægge et bud på en Real Madrid-spiller, når transfervinduet åbner om en uges tid. Journalisten Don Balon er kilden. 

Jurgen Klopp har nu været træner i Liverpool i et stykke tid og tiden i Merseyside-klubben har ikke just været en dans på røde roser. Flere mærkelige præstationer, pinlige nederlag og en niendeplads ved juleferien er resultatet. Dette har sat den tyske manager under et mindre pres, som han, ifølge fansene, skal forsøge at præstere under. Kravet er enkelt; der skal handles spillere i januar.

Et køb af en ny angriber er eftersigende toppriotet for Klopp, der ikke mener, at Benteke og Origi er gode nok, til at være udskiftere for førstevalget Daniel Sturridge. Nu melder kilder, herunder journalisten Don Balon, at Real Madrid-spilleren Jese Rodriguez er et hot emne hos The Reds.

Jese bliver i øjeblikket betragtet som en af de varmeste talenter i international topfodbold, så derfor er det ikke så underligt, at diverse topklubber godt kunne tænke sig at få fingrene i spanieren.

Den 22-årige spydspids har arbejdet sig fra kongeklubbens akademi til en plads i førsteholdstruppen blandt stjerner som Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Luka Modric. Mange eksperter ser Jese Rodriguez som en kommende verdensstjerne, så af den grund kan Liverpool og Klopp ikke forvente at slippe billigt.

Kender du ikke så meget til Jese og hans måde at spille på, så fortvivl ej. Her har du video som opsummerer angriberens højdepunkter i karrieren.

Læs også: Transferrygte: Arsenal FC går efter la liga-profil

Læs også: Prisen på FCM – Dette er ulvene fra hedens værdi

https://www.youtube.com/watch?v=dg6bIteco3o&feature=youtu.be