Premier League-giganterne fra Liverpool er på udkig efter en ny målmand, og har angiveligt fundet frem til Serie A- og Lazio-målmanden, Thomas Strakosha, som deres førstevalg.

Klopp skal forsøge at ændre den rædsomme statistik, han har haft i de finaler, han har været træner i. (Foto: Julian Finney/Getty Images)

Jan Oblak har en frikøbsklausul på 100 millioner pund i sin kontrakt, mens Roma forlanger 79 millioner pund for Alisson Becker. Det skriver The Guardian. Derfor er det ikke underligt, at de sonderer terrænet endnu engang, før de vælger at skride til handling, og bruge penge på en ny målmand.

Mundo Deportivo meldte tidligere på ugen, at The Reds er varme på en aftale med Barcelonas Jasper Cillessen. Hollænderen, som kun har spillet to kampe i La Liga i de seneste to år, vil være billigere end både Oblak og Alisson, men med en frikøbsklausul på 50 millioner pund, er han måske en dyr løsning som målmand.

Italienske medier skriver, at det ser ud som om, at Liverpool har vendt deres blik mod Lazio-målmanden Thomas Strakosha. Citteleste skrev i går, at albaneren, var på Jürgen Klopps radar. Strakosha spillede alle Lazios 38 kampe i Serie A i sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Keita, Fabinho og nu ham her? Liverpool ligner en seriøs kandidat til titlen!

Og nu skriver et andet italiensk medie, nemlig Tuttomercatoweb, at Liverpool er i gang med at planlægge et bud på 26 millioner pund for målmanden.

Selvom han stadig er billigere end både Oblak, Alisson og Cillessen, ville han stadig blive den fjerdedyreste målmand i verden. Kun Ederson, Gianluigi Buffon og Jordan Pickford, som spiller for Liverpools rivaler Everton, er blevet solgt dyrere.

Strakosha, skrev i oktober måned under på en kontrakt, som binder ham til Lazio indtil 2022. Albaneren fik sit gennembrud på Lazios førstehold i 2016/17-sæsonen.

I denne sæson glippede man kvalifikationen til Champions League. Det skete på grund af et nederlag på hjemmebane til Inter Milan i sidste runde. Derudover tabte man også i semifinalen i Coppa Italia til AC Milan på straffespark. Og når jo! Så blev man slået ud af Red Bull Salzburg i Europa League-kvartfinalen.