Af Anders Lang Jensen
Tyske Jürgen Klopp og resten af Liverpool har i dag fået noget af en melding fra den kroatiske forsvarsspiller Dejan Lovren. Defensivspilleren har været meget skadesplaget, og mange piller hjælper lige nu Lovren.
Mange skader har kroaten pådraget sig, og Lovrens krop er angiveligt kørt ud på et sidespor i skrivende stund. For bare at følge med i hverdagen og spille med i kampene for Liverpool tager midtstopperen piller for at kunne kæmpe sig igennem.
Med et tætpakket kampprogram for holdet på Merseyside bliver spillernes fysiske tilstand udfordret. På de seneste 7 dage har Lovren spillet to kampe mod først Leicester og i midtugen i Champions League-kampen mod Spartak Moskva.
Til det kroatiske medie Sportske Novosti indrømmer Lovren hans fysiske tilstand: ”Jeg har haft problemer med hele min krop de seneste 14 dage. Min ryg, men nu også min akillessene. Jeg har store problemer med venstre side af kroppen. Jeg tager 5 piller inde hver kamp for at gennemføre kampene, men jeg kan ikke træne næsten.”
Lovren er indkaldt til landsholdet for Kroatien i de sidste to VM-kvalifikationskampe efter denne Premier League-runde. Selvom den kroatiske landstræner er klar over situationen, er Lovren stadig udtaget og forventes at spille en rolle, selvom en pause havde været optimalt.
”Jeg vil gerne spille, og træneren har puttet mig på holdet, men det er ikke godt. Nu har jeg haft disse problemer i to uger, og det bliver værre og værre. På den lange bane giver det ingen mening”, slutter Liverpool-spilleren.
Den tidligere Southampton-profil har været en vigtig del af tyske Jürgen Klopps defensive base, som dog til tider har set katastrofal ud. Usikkerheden er stor i de bagerste geledder for The Reds, men med en mildest talt uholdbar situation for kroaten, ligner det ikke umiddelbart, at Lovren er i stand til gennemføre et langt kampprogram for Liverpool-mandskabet.