Fredag middag blev der trukket lod til kvartfinalerne i Champions League.
AF: EMIL PLOVGAARD
Lodtrækning ser ud som følger:
Ajax – Juventus
Liverpool – FC Porto
Tottenham – Man City
Man Utd – Barcelona
Fire engelske klubber har nu fundet ud af, hvem de skal møde i kvartfinalerne i Champions League.
Manchester City, Manchester United, Tottenham og Liverpool er alle stadig med i Champions League-turneringen på dette stadie.
Manchester City er i øjeblikket bookmakernes favorit til at vinde den prestigefyldte turnering. Senest gik de videre med en sammenlagt 10-2-sejr mod tyske Schalke 04.
Derefter følger FC Barcelona, som onsdag aften smadrede franske Lyon med 5-1, takket være et fænomenalt show af Lionel Messi.
Cristiano Ronaldo blev stjernen i tirsdagens kamp mellem Juventus og Atlético Madrid, da han sørgede for et hattrick og videre avancement til førstnævnte.
Den Gamle Dame ligger nummer tre på bookmakernes liste over mulige bejlere til triumfen i Champions League.
LÆS OGSÅ: Medie: 7 spillere skifter til Real Madrid til sommer
Herefter kommer Liverpool, som noget overraskende gik videre mod FC Bayern München. Den første kamp mellem de to mandskaber sluttede 0-0, men i returopgøret i Sydtyskland vandt Merseyside-klubben med hele 3-1.
Manchester United er også videre til kvartfinalerne efter en overraskende sejr ude mod Paris Saint-Germain på 3-1, der også sendte dem videre i turneringen. En bedrift, der helt sikkert er med til at styrke englændernes selvforståelse.
Endnu imponerende var det, at Ajax tog til Santiago Bernabeu med et 1-2-nederlag i bagagen, men alligevel formåede at vinde forrygende 4-1 i den spanske hovedstad.
På dagen kan Tottenham slå alle, og de slog med lethed Borussia Dortmund ud af Champions League.
FC Porto var den klub, som de fleste klubber nok gerne ville have trukket, men af gode grunde kunne dette ikke lade sig gøre. Portugiserne skal man dog ikke undervurdere, for hjemme på Estadio do Dragao kan alting ske.