Manchester United-legenden Ryan Giggs afslører at han forsøgte at få Louis van Gaal til at ombestemme sig. Hollænderen valgte i sidste ende at vinke farvel til tre spillere, som Ryan Giggs ikke helt var enig i.
Af Lasse D. Drescher
En Manchester United-legende mener at der er tre spillere, som klubben ikke burde have solgt. De tre spillere som den walisiske legende Ryan Giggs taler om, blev alle tre solgt da hollandske Louis van Gaal sad i trænersædet hos De Røde Djævle.
De tre spillere er Danny Welbeck, Rafael og Jonny Evans. Grunden til det er at de tre spillere var solide, da Sir Alex Ferguson var træner. Men da Louis van Gaal overtog ville han ikke have dem i klubben.
Ryan Giggs udtaler følgende til The Times:
“Der er flere spillere som har været solide hos United, som ikke burde være blevet solgt. De spillere jeg tænker på er Rafael, Welbeck og Jonny Evans. De tre har hjulpet klubben meget, og de var solide så de burde ikke være blevet solgt.
Det var en hård kamp, fordi Louis havde hans egne tanker og ideer og det måtte jeg respektere. Men ja selvfølgelig havde jeg agumenter, men det var ikke noget som fik Louis til at ændre hans mening.”
Den dag i dag befinder Rafael sig hos den franske storklub Lyon, imens Danny Welbeck spiller for Premier League-storklubben Arsenal. Jonny Evans er også at finde hos en Premier League-klub, nemlig West Bromwich.
Den nordirske forsvarsspiller Jonny Evans rygtes i denne periode væk fra West Bromwich. Og den klub som ifølge flere medier viser stor interesse, er netop Premier League-storklubben Manchester United.
José Mourinho har nemlig planer om at forstærke Manchester-forsvaret, eftersom at Eric Bailly vil være på sidelinjen i lang tid. Derfor skal der hentes forstærkninger ind, så der er flere valgmuligheder for Mourinho, når han laver holdkortet.
Læs også: Fiorentina-talent jagtes af europæiske storklubber