Ifølge Calciomercato vil Manchester City ikke sælge den udlejede målmand, Joe Hart, til en klub fra Premier League.
Af Lasse D. Drescher
Det italienske medie Calciomercato skriver at Premier League-klubben Manchester City, skulle være klar til at sælge deres udlejede målmand, Joe Hart. Hart er udlejet til Serie A-klubben Torino, og han har imponeret mange.
Calciomercato skriver at Manchester City skulle være klar til at lade den engelske målmand skifte. Såfremt de selv får et beløb på omkring 135.000.000 kroner i kassen. Manchester City har ifølge Calciomercato et krav, såfremt de får solgt Joe Hart.
Han bliver ikke solgt til Premier League-konkurrent
Manchester City vil ikke sælge til Chelsea, som har været sat i forbindelse med Joe Hart. Det er formentlig fordi Manchester-klubben ikke vil sælge spillere, som kan styrke Premier League-konkurrentens hold.
Joe Hart kan derfor kun blive solgt til hold, som ikke er i Premier League, hvis det som Calciomercato skriver, holder vand. Torino har dog også vist interesse, og vil gerne have Joe Hart til at blive i Torino, på en permanent aftale.
Læs også: Manchester United-legende: Disse spillere kan styrke Zlatan