Manchester City har på ingen måde haft en tilfredsstillende sæson. Man ligger i øjeblikket på en delt 2. plads med Arsenal i Premier League, men meget tyder på, at det bliver formstærke Arsenal, der i sidste ende snupper pladsen som toer efter Chelsea. En 3. eller 4. plads er langt fra tilfredstillende for sidste sæsons mestre og en sæson uden trofæer går ikke ubemærket hen.

Giv os Pogba eller du bliver fyret

Manuel Pellegrini er formentlig en “dead man walking” eftersom han formentlig bliver fyret efter sæsonen. Oplysninger fra flere engelske medier har dog idag afsløret, at Pellegrini faktisk ikke er den mand, der er under det største pres hos Manchester City lige nu.

Ejerne og bestyrelsen i klubben har nemlig stillet den spanske direktør, Txiki Begiristain, et voldsomt ultimatum. Begiristain har hentet mange store spiller til Manchester City og hans opgave for sommer er klar: Hent Paul Pogba eller du bliver fyret.

Så klart er udmeldingen eftersigende fra klubbens arabiske ejere, som mener, at Paul Pogba er den perfekte erstatning for Yaya Toure, som med stor sandsynlighed forlader klubben denne sommer.

Enormt beløb skal på bordet hvis Pogba skal til City

MANCHESTER, ENGLAND - MAY 19: Txiki Begiristain the Director of Football at Manchester City looks on prior to the Barclays Premier League match between Manchester City and Norwich City at Etihad Stadium on May 19, 2013 in Manchester, England. (Photo by Alex Livesey/Getty Images)

Txiki Begiristain. Manden der skal hente Paul Pogba til Manchester City. Bag smilet gemmer, der sig formentlig en del nervøsitet.

Paul Pogba’s agent har udtalt, at beslutningen om at han forlader Juventus er taget, men en aftale med en ny klub er endnu ikke forhandlet på plads. Det er ligeledes blevet udmeldt, at hele 11 klubber har forhørt sig angående Pogba og hans pris, én af disse klubber skulle være Manchester City.

11 interesserede klubber kan kun give ét resultat og det er en vanvittig høj pris. Pogba bliver med stor sandsynlighed den dyreste fodboldspillere nogensinde, hvis han forlader Juventus til sommer. Et beløb på mellem 700 millioner og 1 milliard skal formentlig kastes på bordet sammen med en løn på minimum 2,5 millioner om ugen, hvis Pogba skal skifte.

Så hvis City skal have fat i Pogba og Begiristain skal beholde sig job, så skal klubbens arabiske ejer have den helt store tegnebog frem.