Af: Emil Plovgaard

Den hollandske kantspiller, Memphis Depay, er den eneste ud af 28 spillere, som ikke er vendt tilbage til opstartstræningen hos Olympique Lyon.

MANCHESTER, ENGLAND – OCTOBER 02: (L/R) Memphis Depay of Manchester United, Anthony Martial of Manchester United, Marouane Fellaini of Manchester United make their way to the bench to take their seats for the match during the Premier League match between Manchester United and Stoke City at Old Trafford on October 2, 2016 in Manchester, England. (Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

Memphis Depay vil blive straffet økonomisk af Lyon, efter han ikke formåede at møde op til klubbens første træning.

Det kan Lyons manager, Bruno Genesio, bekræfte på sit første pressemøde i 2018/19-sæsonen.

Depay, som har spillet for Lyon siden januar 2017, blev tildelt fem ugers ferie, ligesom alle andre spillere i truppen.

LÆS OGSÅ: Aleksandr Golovin rygtes mod Premier League

Og Genesio bekræfter altså nu, at den 24-årige hollænder bliver straffet økonomisk for ikke at vende tilbage til klubbens første træningssession i denne sæson.

– Én spiller ud af 28 mangler, fortalte Genesio ifølge klubbens officielle Twitter-profil.

– Det er Memphis. Han vil blive straffet økonomisk, når han vender tilbage. Han har haft fem ugers ferie ligesom alle andre.

LÆS OGSÅ: Medie: Rosenborg-dansker på vej til Italien

Depay, som blandt andet er kendt for sit halvandet år lange ophold hos Manchester United, der bestemt ikke var en succes, er forleden blevet kritiseret for sine livsstils-vaner.

Ryan Giggs, der i sin egenskab som assistenttræner for Manchester United, gav allerede i oktober 2015 Memphis Depay en opsang. Det gjorde han, da han mente Depays opførsel uden for banen var under al kritik.

Siden han ankom til Lyon i begyndelsen af 2017, har Depay spillet 69 kampe, scoret 27 mål og skabt yderligere 25.

LÆS OGSÅ: Top 25: De dyreste spillere i Europa – Christian Eriksen er nummer 20