Manchester United og Chelsea er to klubber, der altid er på jagt efter forstærkninger til deres trupper. Det er bestemt ikke klubber, der er bange for at bruge penge, hvis den rigtige spiller skulle vise sig, at være på markedet. Meget peger i retning af at denne tendens vil fortsætte til sommer og de to klubber jagter netop nu den samme spiller i Serie A.
Felipe Anderson er manden, de to storklubber er ude efter. Han spiller for tiden hos italienske Lazio, hvor han gør det særdeles godt. Han kan spille de fleste af de offensive positioner og han beskrives som en meget kreativ og ikke mindst målfarlig spiller.
Jeg har haft en god sæson i Lazio. Jeg ved at der er storklubber, der kigger på mig og Premier League kunne være en fremtidig mulighed for mig, hvis den rigtige klub og det rigtige tilbud er der. – Sådan udtalte Felipe Anderson sig til italienske medier tidligere på året.
Indtil videre er det blevet til 10 mål og 6 assists i 22 optrædender for Lazio i denne sæson. Imponerende for en spiller, der aldrig spiller helt fremme som angriber, men primært ligger bag angriberen eller på en af kanterne, ja sågar den centrale midtbane. Anderson er blot 21 år gammel og han går en stor fremtid i møde. Prisen for Felipe Anderson menes at ligge på omkring 300 millioner kroner.