Manchester United og Chelsea nærmer sig ifølge engelsk medie en mulig byttehandel.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie The Telegraph skriver, at der muligvis kan ske en byttehandel mellem Manchester United og Chelsea. Manchester United skulle stadig have stor interesse i den brasilianske kantspiller Willian.

(Photo by Matthew Ashton – AMA/Getty Images)

Samtidig skulle Chelsea have interesse i Manchester Uniteds Anthony Martial, som også sættes i forbindelse med et Manchester United-exit. Dog meldes det samtidig at Chelsea skulle have interesse, i at sikre sig penge i et salg af Willian.

Grunden til det er at Chelsea har givet udtryk for, at de gerne vil forstærke truppen. De har vist stor interesse i Juventus-spilleren Daniele Rugani, og den russiske VM-stjerne Aleksandr Golovin, som til dagligt spiller for CSKA Moskva.

Anthony Martial har i den seneste lange periode været rygtet væk, fra den engelske storklub. Grundet utilfredshed over manglende spilletid, og så har José Mournho givet udtryk for at han ikke havde planer om at bruge Martial meget.

Martial er stadig ung, han er blot 22 år gammel. Derfor står det for mange også klart, at franskmanden blot har brug for at komme til en klub hvor han kan få spilletid, og hvor der er tiltro til ham fra træneren.

Forlader franskmanden Old Trafford denne sommer?

Det er formentlig ikke noget som den hurtige franske kantspiller kan få hos Manchester United. Ikke så længe at portugiseren José Mourinho sidder i trænersædet. Derfor forventes det at Anthony Martial formentlig snart forlader den engelske storklub.

José Mourinho er lidt blevet kendt, for sin manglende tiltro til unge spillere i de klubber hvor han træner. Derfor skal den franske profil Anthony Martial overveje hans fremtid, da han har brug for meget spilletid for at kunne udvikle sig til en af verdens bedste.

Læs også: Schmeichel er eftertragtet hos PL-storklubber efter VM