Manchester Uniteds midtbanespiller, Juan Mata, tror stadig på, at hans hold er i stand til at indhente Arsenal og Manchester City i kampen om en placering i top-fire.

Foto: AFP PHOTO / OLI SCARFF

Foto: AFP PHOTO / OLI SCARFF

De Røde Djævle ligger i øjeblikket placeret på en femteplads, fire point bag City, og med en kamp i hånden. United rejser på lørdag til Norwich, hvor man vil være desperate efter en sejr.

I mellemtiden tager City hjemme på Etihad imod Arsenal. En kamp som Mata tror vil bestemme United-mandskabets skæbne, når det kommer til om holdet næste år skal ud at spille Champions League-fodbold eller ej.

Læs også: BOMBE: Premier League-klub vil hente Hazard

Til Manchester Evening News fortæller Mata følgende:

“Vi ved, at Manchester City og Arsenal skal møde hinanden, så vi har måske stadig en chance.

Men vi er også selv nødt til at vinde vores kampe, før vi kan begynde at tro på noget. Det er det, vi er fuldt fokuserede på nu.

Hvis vi ikke vinder vores kampe, kan vi ikke bruge de andre holds hjælp til noget.”

En slutplacering i top-fire kan ende med at være livsvigtigt for United i forhold til at beholde sine stjernespillere denne sommer, og derfor er Louis van Gaal også bevidst om vigtigheden af lørdagens kamp på Carrow Road imod Norwich.

Læs også: Farvel til Diego Costa?